Beskæftigelsesministeren åbner videnscenter

Beskæftigelsesministeriet

16/08-2004

Beskæftigelsesministeren åbner videnscenter for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere i Århus

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen åbner i dag officielt et af de fem videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere, som gik i luften i begyndelse af august. Ministeren klipper snoren over hos ISS i Århus, som efter en udbudsrunde er valgt til at stå for det videnscenter der dækker Århus amt, Ringkøbing amt og Ribe amt.

I sin åbningstale siger beskæftigelsesministeren bl.a.:

- For en stor gruppe gælder det, at de rent faktisk er sunde, raske og arbejdsduelige og ”fit for fight” til det danske arbejdsmarked. De har erfaringer og kompetencer med sig fra hjemlandet, som sagtens kan bruges på det danske arbejdsmarked. Den eneste hindring er, at de ikke har en uddannelse eller mangler papir på det.

- Derfor har vi afsat 40 millioner kroner på finansloven til at etablere en række videnscentre, som kan samle viden om, hvor og hvordan flygtninge og indvandrere kan få afklaret deres kompetencer.

- En flygtning fortæller for eksempel med hjælp fra sin tolk sin kommunale sagsbehandler, at han har arbejdet på en bilfabrik i Iran. Det kan være vanskeligt for kommunen at vurdere, om han har arbejdet som bilmekaniker, autolakerer eller muligvis har vedligeholdt maskinerne på fabrikken. Fremover vil kommunen kunne kontakte det nye videnscentre, som vil have overblik over de tekniske skoler, der kan afklare lige netop hans kompetencer.

- Ved at få synliggjort de kompetencer, som flygtningen og indvandrere har med sig fra hjemlandet, er chancen for bare få timers arbejde om ugen langt større. Og som sagt: lidt arbejde er bedre end intet arbejde.

- Det hele skulle gerne ende med, at alle flygtninge og indvandrer kan få et kompetencekort, som viser, hvad de kan, og som som de kan tage med sig, når de skal søge arbejde.







ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site