DR 2, d. 12. maj 2008

13.45  Kulturguiden på DR2
Hver søndag giver DR2 et øjebliksbillede af dansk kultur. Du kan møde forfattere, der er aktuelle med nye bøger og få overblik over hvad du kan opleve i biografen, i teatret og på kunstudstillinger. Vært: Stéphanie Surrugue. Sendt første gang 11.5.

14.45  Dengang vi sagde NEIN16:9
Piet van Deurs skruer her tiden tilbage til krigen. Det handler om sabotager, henrettelser, stikkerlikvideringer, dødsgangen i Vestre Fængsel, flådens sænkning - krig i lille Danmark, der kostede menneskeliv, og som stadig står lysende klart for de mennesker, han møder, 60 år efter at vi sagde Nein til tyskerne den 29. august 1943: Sabotører, der satte livet på spil, Anker Jørgensen, der med en hvid dug overgav Garderhusarkasernen i Næstved, to admiraler, den ene i ildkamp på Isefjorden, den anden om det mærkelige spil omkring flåden ude på Holmen, prinsesse Elisabeth om tyskernes indtagelse af kongeresidensen på Sorgenfri - og "John", der endte livet ude i Ryvangen. Sendt første gang 21.09.03

15.50  Babettes gæstebud
Dansk Oscar-belønnet drama fra 1987. En uvejrsnat i 1871 er den franske mesterkok Babette ankommet til den barske jyske vestkyst. Her har hun nu boet i 14 år som husholderske for to fromme præstedøtre. Babettes eneste forbindelse med hjemlandet er en lotteriseddel, som en trofast veninde fornyer hvert år. Ingen på egnen ved, hvem Babette egentlig er - eller hvilken storslået plan, hun udklækker, da hun vinder en betragtelig sum. Gabriel Axels lune Blixen-filmatisering modtog en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. Babette: Stéphane Audran. Filippa: Bodil Kjer. Martine: Birgitte Federspiel. Lorens Löwenhielm: Jarl Kulle. Fortællerstemmen: Ghita Nørby. Manuskript: Gabriel Axel efter Karen Blixens fortælling. Instruktion: Gabriel Axel.

17.30  Nash Bridges (20)Surround
Amerikansk krimiserie fra 1996. (Nash Bridges) Nash og Joe har fået til opgave at eskortere et kronvidne til San Francisco, hvor hun skal vidne i en stor sag mod gangsterbossen Goetz. Det bliver ikke nogen ufarlig tur, for nogen har lækket oplysninger om vidnet til Goetz' håndlangere. Og de er parat til at gå langt for at lukke munden på hende.

18.15  Israels fødsel (6:7)
Israelsk dokumentarserie fra 1986. (Pillar of Fire) De 250.000 udhungrede, syge og udmattede polske jøder, der havde overlevet de tyske dødslejre, vendte hjem til et samfund, der viste sig at være dem lige så fjendtligt stemt og antisemitisk som før krigen. Polske jøder oplevede at blive overfaldet af deres polske naboer, og mange blev dræbt. Når de så sig om efter flugtveje, var der ingen. Ingen vestlige lande ville modtage dem, og briterne nægtede dem stadig indrejse i Palæstina. Desperate europæiske jøder forsøgte at rejse illegalt til landet med synkefærdige og overfyldte skibe. Mange blev ombragt af briterne, og passagererne sendt til lejre på Cypern, men mange nåede deres mål og kunne tage del i kampen. Alle de væbnede, jødiske undergrundsorganisationer i Palæstina som Haganah, Irgun og Stern havde slået sig sammen mod de britiske mandatstyrker. De stadig voldsomme kampe og terroraktioner, fik briterne til at tage spørgsmålet op i FN, som den 29. november 1947 vedtog en delingsplan for Palæstina.

19.05  The Daily Show - ugen der gik
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på ugens politiske begivenheder i denne særlige internationale udgave af programmet.

19.30  Fra drengerøv til direktør16:9
Frank Rasmussen har kun en 10. klasses eksamen, som udmærker sig ved et 00 i matematik. Alligevel er han en af Danmarks mest succesfulde iværksættere, nok mest kendt som manden bag mobilselskabet Telmore, som han efter 4 år solgte til TDC for rundt regnet kr. 450 mio. Få historien om klassens frække dreng, der skulle gå hen og blive mangemillionær på at udfordre dansk erhvervsliv.

20.00  Bang Bang Orangutang16:9
Dansk kærlighedsfilm fra 2005. Den succesrige forretningsmand Åke Jönsson elsker sig selv - og sin karriere - og sin store, dyre bil. Men i et skæbnesvangert sekund forvandles hans liv, og han mister sin kone og sine børn, som han midt i karriereræset har glemt at elske. Pludselig er alting forandret, og Åke må gå på jagt efter kærligheden. Men hvad sker der, når man endelig lærer at elske - og ikke kan få den, man elsker. Medvirkende: Åke: Mikael Persbrandt. Nina: Lena Olin. Linda: Tuva Novotny. Blomberg: Michael Nyqvist. Mats: Jonas Karlsson. Patrik: Fares Fares. Emma: Mimmi Benckert Claesson. Martin: Shanti Roney. Chefen: Reine Brynolfsson. Faderen: Börje Ahlstedt. Moderen: Mona Malm. Instruktion: Simon Staho. Manuskript: Peter Asmussen og Simon Staho. Foto: Eric Kress, dff og Kim Høgh, dff. Scenografi: Kia Nordqvist. Produktion: Cinevita Film Company ApS i samarbejde med bl.a. DR. "Uegnet for børn."

21.55  Noget for noget16:9
Afgangsfilm fra Filmskolen 2007. Maikens kæreste Karsten indvier hende en tilfældig aften i sin frygteligste hemmelighed: han har engang voldtaget en pige. Maiken smider ham ud af deres hjem. Men i stilheden der følger, venter Maikens hemmelighed på hende. Det følgende døgn udvikler sig til en bizar oprulning af Maikens fortrængte underbevidsthed. Her venter en splintrende konfrontation med fortidens dæmoner på hende... Medvirkende: Lotte Bergstrøm Karoline Lieberkind Claus Riis Østergaard Philippe L. Christiansen Instruktion: Nønne K

22.30  Deadline
Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline

22.50  Det intime blik: Sally Mann - en kunstner i
ænselandet16:9 Amerikansk dokumentarfilm fra 2005. (What Remains - A Film about the Life and Work of Sally Mann) Den anerkendte, amerikanske fotograf Sally Mann fik sit gennembrud for tolv år siden med en serie af komplekse og gådefulde billeder af sine egne børn, ofte fotograferet nøgne. Kritikere mente, at billederne havde et skær af børnepornografi og råbte på censur og forbud, men serien 'Immediate Family' gjorde Sally Mann verdensberømt og til et ikon i kunstverdenen, og filminstruktøren Steven Cantors kortfilm om projektet 'Blood Ties' blev nomineret til en Oscar. Nu har Cantor og Mann genoptaget samarbejdet. Gennem fem år har Cantor fulgt Sally Manns liv og virke. Vi møder familien på gården i Virginia og følger Sally Mann, når hun fotograferer bjergtagende landskaber i Georgia, Louisiana og Mississippi. Vi møder manden, Larry, hvis kropslige forandringer lige nu er genstand for hans kones nysgerrige kamera, og døtrene, Emmett, Virginia og Jessie fortæller, hvad den kontroversielle billedserie har betydet for dem.

00.10  The Daily Show
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.

00.30  Deadline 2. sektion
2.sektion er Deadlines søndagstillæg, hvor Jes Stein Pedersen søger ind til kernen i den aktuelle værdidebat. Sendt første gang 11.05.

01.00  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site